KAJAK FOR VOKSNE (18+)

Som medlem af PAGAJ kan du tage en tur i kajak, lige når du har lyst. Der er fællesaktiviteter flere gange om ugen: Hver torsdag aften og søndag formiddag er der fællesroning, hvor vi ror sammen på Vandkraftsøen og op ad Storåen. 

I sommerhalvåret er der madpakketure hver anden tirsdag aften. 

Udover de ugentlige aktiviteter arrangerer vi også mange fælles ture, som f.eks. kan være en dagstur til Limfjorden eller længere ture f.eks. til Mariager Fjord, Rømø, Venø eller en tur til Norge eller Sverige.

Året rundt har vi gratis adgang til svømmehallen i Holstebro onsdage kl. 19.00-21.00. Derudover har vi SUPs til fri afbenyttelse og sauna til vinterbadning 

Vi er en klub med et godt fællesskab og mange sociale arrangementer.  


TILMELDING: 

Under MEDLEMSKAB finder du det hold som du gerne vil tilmeldes.  Tur- og Havkajakkerne optager løbende nye roere på holdene. 

  • Nye havkajakroere: Vi starter nye hold 05.05.2025 og fortsætter hver onsdag indtil oktober (undtagen i ferieperioden) HAVKAJAK KURSUS 2025.pdf
  • Nye turkajakroere: Vi starter nye hold 23.04.2025. De første to gange foregår det i Holstebro svømmehal. Derefter øver vi på vandkraftsøen, Holstebro.Turkajak kursus.2025.opslag.pdf

 

YDERLIGERE INFORMATION

Hvis du er i tvivl om kajak er noget for dig, så afholder vi Prøv kajak dag, den 4. maj 2025 samt Åbent Hus, den 29. maj 2025 (Kristi Himmelfartsdag), hvor du gratis kan komme og prøve en tur i kajak og få en snak med andre medlemmer af klubben.

Du er også velkommen til at kontakte tur- og havkajakinstruktørerne på telefon på følgende numre: 

Havkajak: Alex Schwartz: 30 22 58 12 

Turkajak: Tina Væggemose: 30 23 62 29

 

 

BEGYNDERKURSER

Alle kan ro i kajak, men vi lægger stor vægt på sikkerhed. Derfor skal du starte med et kajak kursus. Du skal tilmelde dig et af vores begynderhold, hvis du være medlem af klubben. 

På et begynderkursus øver vi ro teknik og sikkerhed. Træningen foregår både i svømmehallen, på Vandkraftsøen, ture på Storå og Limfjorden. Vi introducerer dig også til klubben og vores mange aktiviteter, så du kan føle dig velkommen og tage del i vores gode fællesskab.

Vi tilbyder kurser i to typer kajak – turkajak og havkajak (læs mere om forskellen nedenfor) 

Prisen for et begynderkursus ligger på kr. 2.990,00 kr. inkl. I denne pris er: 

  • Kajakkursus i mindre hold (max 8 personer pr. instruktør) ved uddannede instruktører
  • Adgang til brug af klubbens kajakker, svømmeveste og pagajer.
  • Efterfølgende ”omskolingskursus” til turkajak, hvis du tager hajkajak kursuset og vice versa
  • Efterfølgende kursus i grønlænderrul, hvis du ønsker det
  • Medlemskab af Kajakklubben PAGAJ resten af indmeldelsesåret. 

Året efter er det almindeligt kontingent på 2.120,00 kr. 

  

 Havkajak under redningsøvelse


MEDLEMSKAB AF PAGAJ

Når du har gennemført begynderkursus, bliver du frigivet. Det vil sige, at du kan benytte klubben på egen hånd, lige når du har lyst. 

Med et medlemskab af PAGAJ får du: 

  • Briknøgle til klubben (udleveret ved frigivelse af instruktøren) 
  • Adgang til frit at låne klubbens store udvalg af materiel (kajakker, svømmeveste, pagajer m.m.)
  • Adgang til at bruge klubbens faciliteter, herunder bl.a. motionsrum og sauna
  • Adgang til at deltage i klubbens mange arrangementer og kajakture
  • Gratis adgang til Holstebro svømmehal; onsdage fra kl. 19:00 til 21:00 året rundt (sommerferien undtaget). Der er mulighed for at svømme træne og øve tekniktræning i kajakkerne.
  • Adgang til SUP´s, 

Hvis du allerede er frigivet i en anden klub, henvender du dig blot til klubbens kasserer. 

 

TUR- ELLER HAVKAJAK – HVAD SKAL JEG VÆLGE 

Klubben tilbyder kurser i to typer: turkajak og havkajak. Langt de fleste medlemmer ror begge dele. Hvis du vælger den ene, kan du altid omskoles til det andet året efter. 

Uanset om du starter på havkajak eller turkajak/fitness kajakholdet, vil du få mulighed for at blive frigivet i den anden bådtype senere. 

For at få størst fornøjelse af kajaksporten bør du anvende den bådtype, der passer bedst til formålet. 

Inden du beslutter dig, kan det være en god ide at tale med en af klubbens instruktører om, hvad der er det rigtige for dig. 

 

OM HAVKAJAK:

Havkajakken er kajaksportens ”offroader”, der er bygget til al slags vand og længere ture med oppakning. I en havkajak sidder man lavt og stabilt i tæt kontakt med båden, så man let kan styre den med kroppens bevægelser. 

Er det naturoplevelsen, en lang tur på Limfjorden, Norge måske en weekendtur med telt du har i tankerne? Så er havkajakholdet et godt valg for dig at starte på. Hvis du med tiden får lyst til at ro i større farvande eller måske i Norge eller Sverige, kan du lære det med lidt øvelse. Og du får mulighed for et kursus i grønlænderrul. Men du kan også vælge at bruge havkajakken på søen og Storåen, hvis det er det, du vil. Det er op til dig. 

På havkajakholdet får du en grundig træning i nødvendige redningsøvelser, lærer manøvrering med forskellige drejetag, pakning af udstyr og meget andet.

 HavkajakSolskin.jpg 

OM TURKAJAK/FITNESS 

Turkajak/fitnesskajak/kapkajak er kajaksportens ”racercykel”. Bådtypen er længere og smallere end en havkajak og er ideel til roning på roligt vand som f.eks. Vandkraftssøen og Storå, men turkajakken kan også give store oplevelser på fjorden. Bådtypen er bygget til fart og man sidder ergonomisk korrekt for optimal ro teknik. 

Længes du efter at kunne tage en motionstur på søen? Vil du gerne komme i form, opøve god ro teknik og bruge kajakken som træning? Så er turkajak/fitnesskajak det rigtige hold for dig at starte på. 

På turkajak/fitnesskajakholdet fokuserer vi på opøvelse af god ro teknik og balance i båden. Efterhånden som dine færdigheder bygges op, vil du mestre smallere og hurtigere

bådtyper, der giver større ro glæde og bedre træningsudbytte. 





Nyheder

Sponsorer