PAGAJ´s turkalender er klar - nu er det tid for din turkalender.
Det ser ud til, at vi får tidligt forår i år. I går - torsdag den 13. februar - stod tjørnen langs Storåen lige før spejderhytten allerede i fuldt flor med hvide blomster. Så inden vi ser os om, kommer de første klubture. Derfor er det måske en god idé, at du bruger en stund på at koordinere din private kaldender med PAGAJ´s turkalender, så du "reserverer" nogle dage, hvor du sammen med de ventende klubkammerater kan komme ud og få gode oplevelser.
Billedet herunder er fra "Løvfaldsturen" sidste år. Det viser, at en spæd start kan spire og sætte løv, selv om grobunden ikke er den bedste.
Det kan tages som symbol på, at selv om dit roår i 2019 måske ikke var helt så godt, som du havde håbet, så kan du nu alligevel bruge det som basis for at lægge kimen til et godt roår i 2020, hvis du blot allerede nu, gør op med dig selv og dine nære, hvilke ture du gerne vil med på. - Du finder PAGAJ´s turkalender på forsiden af pagaj.dk under menupunktet "Kalender" eller blot ved at klikke HER.
Men husk også at der hver torsdag er fællesroning. - Du finder listen over afgangstiderne i foråret på forsiden af pagaj.dk under menupunktet "Klubhåndbog", hvor du går ned under bogstav "F" eller blot ved at klikke HER.