Velkommen til denne vejledning om, hvordan du kan indmelde dig i kajakklubben PAGAJ. Klubben er præget af et godt socialt fællesskab om de mange klubaktiviteter, og vi ser frem til at byde dig velkommen i klubben.

Her er der 8 trin, som du skal følge for at blive medlem:

  1. Når du har læst denne vejledning, så klik på næste menupunkt ”MEDLEMSGRUPPER”.
  2. Så åbnes listen over de medlemskaber, som findes i PAGAJ. Her vælger du det medlemskab, som du efter alder og roerfaring mv.  hører under f. eks. ”Børn og juniorer”, ”Nye turkajakroere” osv.
  3. I det nye vindue er der foroven en gul menubjælke, hvor nye medlemmer bliver bedt om at oprette deres profil i Klubmodul.
  4. Nu skal du klikke på ”Opret profil”, så åbnes de datafelter, hvori dine personlige oplysninger skal indtastes.
  5. Når alle de personlige datafelter er udfyldt, skal du klikke på ”Opret profil” nederst på siden.
  6. Du kommer så tilbage til siden for det valgte medlemskab, hvor du kan se, at klubmodul nu har registreret dit navn. Sæt nu ”flueben” ved ”Accept af betingelser” og klik der efter på ”Betal her”.
  7. Der kommer nu en kort vejledning, hvor der også er link til en side med oplysninger om, hvordan dine kortoplysninger håndteres. Når du er klar til at gennemføre betalingen, skal du igen klikke på ”Betalt her”.
  8. Du kommer nu over i betalingsportalen ”DIBS by Nets”. Her skal du indtaste oplysningerne på det betalingskort (Dankort eller lignende), hvorfra din betaling skal ske. Efter indtastning klikkes på ”Gennemfør betaling”.

Nu er du oprettet som medlem af kajakklubben PAGAJ, og klubmodul kvitterer med både en mail og en sms.


Hvis du vil benytte et skab i klubben eller du har en bådplads i bådkælderen, så skal du også tilmelde dig under henholdsvis ”Skabsleje” og ”Bådplads”. Dine betalingskortoplysninger skal nemlig også indtastes under disse medlemsgrupper.


Opstår der spørgsmål om klubmodul, så er du velkommen til at kontakte vores kasserer, Ole Jensen, på mobil 20 64 11 23.

Nyheder

Sponsorer