Klubmodul henter siden
Julefrokost 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

Som varslet i turkalenderen holder vi "Fællesroning og julefrokost" lørdag den 2. december 2023.

Vi mødes i PAGAJ og klargør os til en rotur med afgang fra broen kl. 10.30. Hvis nogen hellere vil gå turen til Tvis Mølle, går vi fra Pagaj kl. 10.20. 

Når vi alle er ankommet til Tvis Mølle, holder vi en lille "gløgg-pause". Husk krus og teske til gløgg. Herefter ror/går vi tilbage til PAGAJ klubben, hvor der er mulighed for søbad, sauna og bad. 

Vi håber at alle er klar til at gå til bords kl. 13.00, og mon ikke der er flere venlige sjæle, som vil give en hjælpende hånd med at anrette mad mv.                                                                                                                         

Frokostmenuen er fra Nordkap slagter, menu nr. 1.                                                     

Hertil kan der nydes sodavand, juleøl/special øl/alm. øl, rød- og hvidvin, og Linjeakvavit/Rød Ålborg/O.P. Anderson.                                                                              

Der vil være festlig underholdning under vejs. 

Kuvertprisen er fastsat til 275,00 kr. og omfatter både frokost og drikkevarer. I lighed med de øvrige år sker tilmeldingen i PAGAJ Klubmodul. Betaling sker ved tilmeldingen på klubbens hjemmeside. Begivenheder. 

Vi håber, at vi kan blive rigtig mange deltagere og få en hyggelig dag/aften. Det er absolut ikke nogen betingelse, at man har deltaget i fællesroning eller gåturen. 

Alle medlemmer over 18 år er velkomne til at deltage. Hvis du vil deltage i frokosten, beder vi om, at du vil tilmelde dig i "EVENT" senest fredag den 24. november 2023 kl. 18.00, da vi skal give besked til Nordkap slagterforretning ift. deltagerantallet.

De bedste rohilsner fra

Janne Hvidberg og Tina Væggemose

Tilmeldte
20 /60
Tilmeldingsfrist
24.11.2023
Tidspunkt
02.12.2023 kl. 10.30 - 02.12.2023 kl. 22.00
Sted
Kajakklubben PAGAJ
Pris
275,00 kr.

Nyheder

Sponsorer