Kajak for børn og unge i Holstebro
Er du 10 -16 år og kunne du tænke dig at træne fart og teknik på vandet og blive en del af et fantastisk fællesskab?
Så er kajak måske noget for dig!
Hvad vil det sige at gå til kajak?
Til kajak træner vi balance, teknik og fart, vi spiller kajakpolo, svømmetræner og laver øvelser i kajakkerne. Det er både rigtig sjovt og udfordrende. Vi tager også ud til ungdomsstævner, hvor sammenholdet -også forældregruppen imellem – dyrkes.
Hvor og hvornår?
Mandag og onsdag kl. 17.30-19, på eller ved Vandkraftsøen.
Vi starter nyt hold op i d. 6/5 2024 kl. 17.30.
Udstyr og sikkerhed
Kajak, pagaj og svømmevest kan du låne i klubben.
Det er vigtigt, at du kan svømme og at vi får forældretilladelse fra dine forældre.
En del af træningen er at øve, hvordan vi kommer op i kajakken, hvis man kæntrer.
På Vandkraftsøen ror vi desuden altid tæt på bredden, så du hurtigt kan komme ind til land, hvis uheldet skulle være ude. Der er også motorbåd med, når vi træner.
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du er 10 -16 år og har lyst til at gå til kajak, så kontakt Martin Frølund på 51 73 27 25.
Vi ses!