Klubmodul henter siden
Herrenes Nytårskur 2019
Tilmeldingsfrist er overskredet

Nytårskur 2019

for PAGAJ’s Herrer

Igen i år vil Herreklubbens berømte Nytårskur finde sted mandag den 30. december. Kuren vil blive gennemført efter det sædvanlige traditionsrige program:

Tidspunkt

Aktivitet

09.30

Vi mødes i klubben omklædt og klar til at gå i kajakkerne.

09.30 -09.45

Parole i opholdsstuen – Navneopråb, orientering om dagens program og indtagelse af en enkelt ”skarp”.

Ca. 09.45 – 12.00

Forbrænding af ”julesulet” ved en frisk kajaktur på Vandkraftsøen. Rute og længde afhængig af is-situationen, men vi planlægger på ca. 5 – 7 km – op til Tvis Mølle og retur. Midtvejs holder vi ”pitstop” med varm ”forstærket kakao” og chokolade.

Ca. 12.00 – 13.00

Vinterbadning, sauna og omklædning. Klargøring til frokost.

13.00 – 15.00

Frokost: De legendariske Gule Ærter m. tilbehør fra Nordkap Slagter. Øl og snaps…….. og sodavand for dem som er til det.

Herefter kaffe, ”Husmands-Champagne” og kransekage.

Ca. 15.00 – 15.30

Opvask og oprydning.

Prisen for dette overdådige arrangement er i år 185 kr.

Tilmelding og reservation af kajak skal ske gennem PAGAJ´s Klubmodul under ”Event”, hvor også betalingen sker. Seneste tilmeldingsfrist er søndag den 22. december.

Vi har behov for 1-2 hjælpere til at hjælpe med klargøring og røre i gryderne og oprydning m.v. – hvem melder sig??

 
Med hævet pagaj!

Dan Esbjerg 

NB !

Såfremt søen er frosset til, da ror vi en alternativ tur på Storåen. Hvis det er snestorm og vejret umuliggør udendørsaktivitet, vil den sociale del alligevel blive gennemført - med fremmøde kl. 09.30 til improviseret fysisk aktivitet á la ”Karlegymnastik/opgave-march”, i stedet for rotur.

 
 

Tilmeldte
18 /45
Tilmeldingsfrist
22.12.2019
Tidspunkt
30.12.2019 kl. 09.15 - 30.12.2019 kl. 16.00
Sted
Søen - PAGAJ´s klublokaler
Pris
185,00 kr.

Nyheder

Sponsorer